Journalisten og forfatteren Jerry Hopkins er død, 82 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske journalist og forfatter Jerry Hopkins, som stod bag banebrydende biografier om bl.a. Elvis Presley og Jim Morrison, er død i sit hjem i Bangkok, Thailand, efter længere tids sygdom, 82 år gammel.

Jerry Hopkins, her sammen med Keith Moon fra The Who

Jerry Hopkins, t.h., her sammen med Keith Moon fra The Who

Hopkins blev født Elisha Gerald Hopkins i Camden, New Jersey, den 9. november 1935, og efter militærtjeneste begyndte han at skrive freelance for musikmagasinet Village Voice i slutningen af 1950’erne.

Senere var Jerry Hopkins en af de første skribenter i det respekterede magasin Rolling Stone, som trykte hans anmeldelse af en koncert med The Doors allerede i februar 1968.

Jerry Hopkins - Elvis, The Biography

Tre år senere, i 1971, udgav Hopkins den første seriøse biografi om Elvis Presley, ”Elvis: A Biography”, men indrømmede, at ingen kunstner i rockmusikken fascinerede ham så meget som The Doors-lederen Jim Morrison.

Det førte i 1980 til Morrison-biografien ”No One Here Gets Out Alive”, der først udkom efter at flere end 30 forlag havde afvist manuskriptet. Bogen blev en bestseller, og var i høj grad med til at popularisere rockbiografien som genre.

”Morrison var den mest fascinerende af alle rockstjernerne”, sagde Hopkins i et interview med L.A. Weekly i 2013. ”Morrison var interessant på et helt andet niveau, end alle de andre”.

Ti år senere købte Oliver Stone rettighederne til bogen og instruerede filmen ”The Doors”, baseret på Hopkins bog. Filmen havde premiere i 1991, men Jerry Hopkins havde blandede følelser for det færdige resultat.

”Primært fordi den var så en-sidet”, sagde han i 2007. ”Den viste Jim som et fordrukket fjols, men han var jo meget andet end det”.

 

Jerry Hopkins - Yoko Ono

Jerry Hopkins udgav 37 bøger, de fleste musikbøger: ”Elvis: The Final Years”, 1981, ”Hit & Run: The Jimi Hendrix Story”, 1983, ”Bowie”, 1985, ”Yoko Ono”, 1986, og mange andre.

Han var gift fire gange, senest med Lamyai siden 2003, som overlever ham. Det samme gør to børn fra et tidligere ægteskab, samt otte børnebørn.

Jerry Hopkins døde den 3. juni 2018.

Ringo bliver slået til ridder af prins William

af Karsten Jørgensen

I slutningen af december sidste år meddeltes det fra det britiske kongehus, at Richard Starkey – bedre kendt som Ringo Starr – ville blive slået til ridder i 2018, ligesom hans gamle Beatles-kollega Paul McCartney blev i 1997.

I går skete det så, ved en ceremoni på Buckingham Palace, hvor han blev adlet af den engelske tronfølger prins William.

Ringo Starr bliver slået til ridder af prins William, 20. marts 2018

Sir Ringo og prins William på Buckingham Palace

Bagefter fortalte Sir Ringo de ventende journalister, at han endnu ikke havde vænnet sig til, at folk skulle til at kalde ham Sir.

”Det betyder meget for mig”, sagde han til BBC. ”Og det betyder en anerkendelse af det, vi har udrettet”.

Han sagde også, at han savnede selskabet fra de øvrige beatler, som havde været på Buckingham Palace kollektivt som The Beatles i 1965, da de modtog deres MBE-ordner af dronning Elizabeth.

”Det var lidt skræmmende i dag, at stå der alene”, sagde han.

Ringo Starr with his medal - 20. marts 2018

Sir Ringo – stolt som en pave

Tilsidst indrømmede Sir Ringo, at han endnu ikke havde besluttet hvad han ville bruge sin medalje til.

”Men jeg vil ha’ den på til morgenmaden”, spøgte han.

Barneskuespiller fra ‘Paradise, Hawaiian Style’ er død, 62 år

af Karsten Jørgensen

Den charmerende barneskuespiller Donna Butterworth, som spillede sammen med Elvis Presley i filmen ”Paradise, Hawaiian Style” i 1966, er død på et hospital i Hilo på Hawaii, 62 år gammel. Dødsårsagen er endnu ikke oplyst.

Butterworth, Donna - child actor, with Elvis Presley, 1966

Donna Butterworth med Elvis

Donna Butterworth var kun 10 år og havde allerede udsendt to singler i eget navn, da hun optrådte i ”Paradise, Hawaiian Style” med sangene ”Datin’”, ”Bill Bailey, Won’t You Please Come Home” og ”Queen Wahine’s Papaya”, sidstnævnte en duet med Elvis, der samtidig spillede på ukulele.

Butterworth var født i Philadelphia, Pennsylvania i USA den 23. februar 1956 og var kun tre år, da hun flyttede med sin familie til Hawaii. Her optrådte hun først med den lokale entertainer Don Ho, og var senere med i tv-programmer som ”The Andy Williams Show”, ”The Dean Martin Show” og ”The Danny Kaye Show”.

Hun spillede en hovedrolle sammen med komikeren Jerry Lewis i lystspillet ”The Family Jewels” i 1965 – en rolle hun blev nomineret til en Golden Globe for. To år senere sluttede hendes skuespillerkarriere med en optræden i tv-serien ”Walt Disney’s Wonderful World of Color”.

Butterworth, Donna - child actor, in The Family Jewels, 1965

Donna Butterworth i ‘The Family Jewels’, 1965

Donna Butterworth døde den 6. marts 2018.

‘Paul er den dårligste bassist, jeg nogensinde har hørt’, siger Quincy Jones

af Karsten Jørgensen

Den legendariske pladeproducer Quincy Jones, som har arbejdet med kunstnere fra Lesley Gore og Little Richard til Michael Jackson, Frank Sinatra og Donna Summer, fylder 85 år i næste måned, og blev i den anledning fornylig interviewet til magasinet New York.

Quincy Jones med Michael Jackson

Quincy Jones og Michael Jackson

Emnerne i interviewet spændte fra astrologi, raceproblematik og den aktuelle feministbevægelse, til personlige betragtninger om musikbranchen og hans kolleger i den. Her langede Quincy Jones bl.a. ud efter Michael Jackson, som han kaldte for en ’sangtyv’, under henvisning til, at Jacksons kæmpehit ”Billie Jean” havde lånt lige lovlig meget fra Donna Summers ”State Of Independence”. Men også The Beatles fik nogle hug.

”Paul er den dårligste bassist, jeg nogensinde har hørt”, sagde Jones bramfrit, og fortsatte med en sønderlemmende kritik af Ringo Starr, som han arrangerede sangen ”Love Is A Many Splendoured Thing” for, på Beatles-trommeslagerens solodebutalbum ”Sentimental Journey” i 1970.

”Jeg kan huske, at Ringo brugte tre timer på at lægge rytme på et helt enkelt nummer i fire-fjerdedele. Men han kunne ikke ramme takten”, sagde Quincy Jones.

Quincy Jones foreslog Ringo at holde en halv times pause, og så komme tilbage til studiet og prøve igen. Imellemtiden fik Quincy en studiemusiker til at indspille trommerne til sangen.

Da Ringo kom tilbage, bad han Quincy Jones om at afspille båndet med sangen.

”Det lyder da ikke så dårligt, vel”, sagde Ringo glad, hvortil Quincy Jones tørt svarede: ”Nej, men det er heller ikke dig”.

Men bortset fra det var Ringo Starr en flink fyr, sagde Quincy Jones i interviewet.

Denny Laine alligevel i Rock And Roll Hall Of Fame

af Karsten Jørgensen

Da det den 11. december blev offentliggjort, at fem kunstnere/grupper ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame i Cleveland den 14. april 2018, herunder den engelske rockgruppe The Moody Blues, var Denny Laine, tidligt medlem af gruppen før de i 1967 skiftede til at lave mere storladen symfonisk rock, blandet op med psykedeliske elementer, ikke blandt de medlemmer, som ville få æren.

Denny Laine, 2017

Denny Laine i 2017

Men senere, på foranledning af både Steve Van Zandt og Peter Asher, der begge er med i Rock-hallens bestyrelse, er Denny Laines navn blevet føjet til de øvrige medlemmer af The Moody Blues – Graeme Edge, Justin Hayward, John Lodge, Mike Pinder og Ray Thomas.

Denny Laine var sanger og guitarist i The Moody Blues fra 1964 til 1966, og var i front på deres første hit, ”Go Now”, der blev nr. 1 på den engelske single-hitliste i 1964.

Denny Laine, th, med the Moody Blues, 1965

The Moody Blues i 1965 – Denny Laine t.h.

Før The Moody Blues var Laine leder af sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, og senere var han både solist og med i grupper som Electric String Band, Balls og Ginger Baker’s Air Force, før han i 1971 blev guitarist i Wings, den gruppe Paul McCartney dannede efter bruddet i The Beatles.

Denny Laine var med i alle årene i Wings, indtil 1981, hvor gruppen gik i opløsning efter McCartneys arrestation i Tokyo for forsøg på indsmugling af marijuana. Siden har Denny Laine primært været solist og bosiddende i USA.

Da det den 16. december stod klart, at Laine også ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame var han begejstret.

”Jeg syntes resten af bandet fortjente det, på grund af al deres arbejde og popularitet”, sagde Laine til Billboard. ”Jeg er stor fan af deres musik, og jeg er naturligvis glad for, at jeg også bliver optaget. Det er en ære, og jeg synes, jeg er en lille del af deres historie”.

Om chancerne for at Wings også bliver optaget i Rock And Roll Hall Of Fame er Laine skeptisk.

”Det var jo ikke et rigtigt band. Det var bare Paul McCartney og en backinggruppe”, siger Laine. ”Så helt ærligt, så tror jeg ikke, der er de helt store chancer for, at Wings bliver optaget”.

Denny Laine, i Wings, med Linda og Paul McCartney

Wings – Linda McCartney, Paul McCartney, Denny Laine