Tag: paul mccartney

Første kvindelige musiker på en Beatles-plade er død

af Karsten Jørgensen

Sheila Bromberg, som spillede harpe på Beatles-sangen ”She’s Leaving Home” fra albummet ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” i 1967 og dermed blev den første kvindelige musiker, som medvirkede på indspilninger med det berømte firkløver fra Liverpool, er død på et hospice i Aylesbury, England, 92 år gammel.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne var Sheila Bromberg en flittig brugt klassisk musiker, og årsagen til, at hun sagde ja, da hun 17. marts 1967 fik tilbudt jobbet med at medvirke ved indspilninger i EMIs Abbey Road-studie i London samme aften, var, at hun var enlig mor med to små børn, og godt kunne bruge de ekstra penge.

Om aftenen, fra kl. 21 til midnat, prøvede hun at følge Paul McCartneys anvisninger, men som Sheila senere forklarede, havde McCartney svært ved at udtrykke helt præcist det, han gik efter.

”Han kunne ikke forklare det rigtigt, og det var som om han bare ventede på, at én af os andre skulle trække det ud af den blå luft”, sagde Sheila.

Folder med noderne til ‘She’s Leaving Home’

”Når jeg tænker tilbage på det, er jeg stolt af det, men dengang kunne jeg ha’ kvalt ham. Han anede ikke, hvad han ville, og det var enormt frustrerende, men når jeg lytter til albummet i dag, kan jeg godt se, hvad han gik efter”.

Sheila Bromberg huskede, at hun fik et honorar på 9 engelske pund for de tre timers arbejde, og selvom hun senere var stolt af sit bidrag til Beatles-historien, havde hun også ambivalente følelser overfor det. ”Jeg er kendt for at have spillet fire takter musik”, sagde hun. ”Det synes jeg er en anelse absurd”.

Sheila Zelda Patricia Bromberg, som var jøde, blev født 2. september 1928 i London, og klassisk uddannet fra Royal College of Music. Senere i sin karriere spillede hun med en stribe populære musiknavne: Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., Dusty Springfield og The Bee Gees blandt andet, samt på soundtracket til to James Bond-film, ”Dr. No” og ”Goldfinger”.

Sheila Bromberg døde den 17. august 2021.

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.

Linda McCartney ville idag være fyldt 80 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske fotograf og musiker Linda McCartney (Eastman) blev født i Scarsdale, New York, den 24. september 1941.

Linda med Paul McCartney, 1971

Selvom hun mest var kendt som Paul McCartneys bedre halvdel – et ægteskab, der varede fra 1969 til hendes død af brystkræft i 1998 – havde hun også en selvstændig karriere som fotograf og udgav adskillige bøger med sine billeder.

Wings, 1971 – fra venstre, Denny Laine, Denny Seiwell, Linda McCartney, Paul McCartney

Endvidere var hun medlem af gruppen Wings fra 1971 til 1979. Posthumt fik hun udgivet soloalbummet “Wide Prairie”.

Soloalbummet “Wide Prairie” udkom kort efter Lindas død i 1998

Singlen “Seaside Woman” fra 1977, var Lindas første soloudgivelse, under pseudonymet Suzy & The Red Stripes

Linda McCartney var en ivrig, overbevist vegetar og er bl.a. mor til den berømte tøjdesigner Stella McCartney.

Linda McCartney døde i Tucson, Arizona, den 17. april 1998.

Paul og Linda McCartney

Paul McCartney udsender ny børnebog

af Karsten Jørgensen

Da Paul McCartney i 2019 udgav sin første børnebog, ”Hey Grandude!”, var det omgående en bestseller og lå højt placeret på bl.a. boglisten i New York Times.

Anmeldelserne, derimod, var mere blandede. Avisen The Sun skrev, at det var ”en charmerende fortælling fra en musiklegende”, mens Kitty Empire fra The Guardian var hård i sin anmeldelse af eks-beatlens forsøg som børnebogsforfatter, og efterlyste en kritisk redaktør, som havde bedt McCartney om at ”take this sad song and make it better” (et citat hentet fra McCartneys gamle Beatles-sang ”Hey Jude”).

Det har imidlertid ikke taget modet fra McCartney, og nu udgiver han en opfølger, ”Grandude’s Green Submarine”, der ligesom første bind er illustreret af den canadiske tegner Kathryn Durst, som tidligere har været tilknyttet Pixar-studierne.

Bogen udsendes den 2. september, og i en pressemeddelelse lover forlaget Random House, at den nye bog ”fortsætter historien om Grandude og hans børnebørn, på en eventyrlig rejse for at finde deres musikelskende bedstemor, Nandude”.

Illustration fra bogen

”Grandude’s Green Submarine” er på 32 sider, og er beregnet til børn i alderen 4-6 år.

Paul McCartney fortæller sin historie gennem sangtekster

af Karsten Jørgensen

Paul McCartney har aldrig skrevet en selvbiografi.

Det tætteste han indtil nu har været på det, var samarbejdet med Barry Miles til bogen ”Many Years From Now” fra 1997, som er en ”officiel” biografi om McCartney og baseret på ”hundreder af timers interviews over en periode på fem år”.

Bogen ‘Many Years From Now’

Nu har Paul McCartney meddelt, at han udgiver en bog om sit liv, men det vil stadig ikke være i form af en traditionel selvbiografi.

Derimod bliver det et to-binds værk, hvor 154 af hans sangtekster præsenteres i alfabetisk rækkefølge og giver anledning til at fortælle om stort og småt i hans mere end 60 år lange karriere som musiker. Eller som McCartney selv siger: ”Et selvportræt i 154 sange”.

”Flere gange end jeg har tal på, har folk spurgt mig, om jeg vil skrive min selvbiografi, men tidspunktet har aldrig været det rigtige”, skriver McCartney i en pressemeddelelse.

”Det eneste, jeg har nået, både derhjemme og når jeg var på turné, var at skrive nye sange. Når mennesker når en vis alder, kigger de tilbage i deres dagbøger. Men jeg har ikke ført dagbog. Det jeg har, er mine sange, hundreder af dem, og for mig tjener de det samme formål”.

”Jeg håber, at det jeg har skrevet vil vise folk noget om mine sange og mit liv, som de ikke har set før”.

Sammen med de 154 sangtekster og tilhørende erindringer, vil værket være fyldt med skitser, breve og fotos, hvoraf mange aldrig har været offentliggjort før.

‘The Lyrics: 1956 to the Present’ udkommer i to bind

Værkets redaktør, den irske forfatter Paul Muldoon, som også har skrevet forordet, siger at ”The Lyrics” er ”baseret på mine samtaler med Paul McCartney henover en femårs periode, og hans kommentarer er det tætteste, vi nogensinde kommer på en selvbiografi”.

To-binds værket får titlen ”The Lyrics: 1956 to the Present” og udgives den 2. november 2021 af forlaget Allen Lane i England og Liveright i USA. Hvert bind er på 480 sider (i alt 960 sider) og sælges kun samlet for omkring 400 kr.