Category: Nyhed

Shea Stadium – for 50 år siden

af Karsten Jørgensen

For præcis 50 år siden, den 15. august 1965, spillede The Beatles deres største koncert nogensinde på det enorme Shea Stadium i New York. Med et publikum på 55.600 var det i mange år rockhistoriens største koncert, og som sådan indvarslede den de nye tider med udendørs stadionkoncerter, modsat de noget mindre koncertsale og klubber, som indtil da havde været sædvane for selv store etablerede musiknavne.

Shea, Beatles

Begivenheden, som viste ’beatlemania’ på sit højeste, blev foreviget i TV-filmen ”The Beatles At Shea Stadium”, og er et monument over en periode, der aldrig var set tidligere og ikke ville blive set igen, og allerede året efter, da The Beatles igen spillede på Shea, var der mange usolgte sæder, og det var tydeligt, at en del af publikummet, som havde klappet af og tiljublet ”I Want To Hold Your Hand”, ikke fulgte med over i de mere sofistikerede sange, The Beatles i august 1966 udsendte på ”Revolver”.

Shea, plakat

Shea Stadium, plakat

Shea, billet

Koncertbillet

Elleve år efter den første Beatles-koncert på Shea, slog Paul McCartney sin egen rekord, da han med gruppen Wings den 10. juni 1976 spillede i Kingdome-hallen i Seattle for mere end 67.000 fans. Og under verdensturneen i 1990 gjorde han det igen, da han den 21. juni gav koncert på det gigantiske Maracana Stadium i Rio de Janeiro, Brasilien, med 184.000 fans – rockmusikkens indtil da største koncert med et betalende publikum.

Elvis Presley på mærkerne – igen

af Karsten Jørgensen

Fra i dag kan Elvis Presleys mange fans igen bogstavelig talt slikke deres idol i nakken, når det amerikanske postvæsen udsender et nyt frimærke med et foto af ’Kongen’.

Elvis Presley stamp, U.S.A., 2015

Frimærket, med en pålydende værdi af 49 cent, indgår i serien ’Music Icons’, som blev lanceret i 2013 og tidligere har omfattet mærker med bl.a. Johnny Cash, Ray Charles, Jimi Hendrix og Janis Joplin, og viser et billede af Elvis, taget af fotografen William Speer i 1955. I højre side ses Elvis’ autograf i guldtryk, og i nederste venstre hjørne ses en guldkrone – en henvisning til Elvis’ kælenavn som ’The King of Rock’N’Roll’.

”Elvis er en selvskreven tilføjelse til vores ’Music Icon’-serie”, sagde postmester Megan Brennan i en officiel udtalelse i begyndelsen af juni. ”Hans liv og talent er en helt utrolig historie, fra den ydmyge begyndelse i Tupelo, Mississippi, til at være en af det 20. århundredes mest legendariske entertainere”.

Samme dag, den 12. august, udsender Sony en ny cd, ”Elvis Forever”, med 18 af hans mest populære sange, og blandt andet nye versioner af ”If I Can Dream” og ”What Now My Love” .

This CD cover image released by the United States Postal Service shows, "Elvis Forever," an Elvis Presley greatest hits CD to go along with a new commemorative stamp available on Aug. 12. (USPS via AP)
Den nye cd “Forever”

Det er dog ikke første gang, Elvis har været afbildet på et amerikansk frimærke. Allerede i 1993 udsendtes et frimærke – faktisk på Elvis’ 58. fødselsdag den 8. januar 1993 – efter at to forskellige motiver, der hhv. viste Elvis som ung og ældre, havde været til afstemning blandt den amerikanske befolkning. 1,2 millioner stemte, og mere end 75 procent af dem foretrak den unge, tynde Elvis. Frimærket har været et af de mest populære amerikanske frimærker, og blev trykt i mere end 500 millioner eksemplarer.

Elvis stamp - skinny and fat

I 1993 stod valget mellem disse to motiver, og mærket til venstre blev udsendt.

Garderobedamen der blev stjerne

Cilla Black 1943-2015
af Karsten Jørgensen

Søndag morgen døde den engelske sangerinde og TV-stjerne Cilla Black i sit hjem i Estepona på Costa del Sol i Spanien, 72 år, af et slagtilfælde, og dermed sluttede en lang karriere, som havde gjort hende til et nationalt ikon.

Cilla Black - undated 2

I musikkredse var Cilla kendt for sit tætte venskab med The Beatles, og i 1960’erne blev hun billedet på ”the girl next door” i en tid, hvor ”almindelige mennesker kunne udrette ualmindelige ting”, som fotomodellen Twiggy udtrykte det. Men gennem det meste af karrieren var det fjernsynsmediet, som nød godt af hendes talent. Selv betragtede Cilla Black sig som først og fremmest sangerinde og på et tidspunkt sagde hun, at på hendes gravsten ønskede hun, at der skulle stå: ”Her ligger Cilla Black, sanger. Ikke TV-vært”.

Cilla Black blev født Priscilla Maria Veronica White (”Mine forældre havde ingen penge, så de gav os mange navne i stedet for”, sagde hun) i Liverpool den 27. maj 1943, og arbejdede oprindelig som garderobedame i The Cavern, hvor hun kom i kontakt med både The Beatles og andre lokale beatgrupper som Gerry & The Pacemakers og Rory Storm & The Hurricanes. Indimellem gik hun på scenen med dem, både i The Cavern og andre af havnebyens klubber som Casanova Club, The Iron Door og Blue Angel, og sang et par numre.

Cilla Black med Brian Epstein

Cilla Black og manageren Brian Epstein

”Swinging Cilla”, som hun også blev kaldt, fik sin professionelle debut som solist i The Cavern den 25. januar 1963, og i august samme år skrev hun, som den første og eneste kvindelige kunstner, kontrakt med Brian Epstein, og kom dermed under det samme dynamiske management som The Beatles. Hun ændrede, angiveligt på diktat fra Epstein, sit navn til Cilla Black og udsendte i oktober 1963 sin debutsingle, den Lennon/McCartney-komponerede ”Love Of The Loved”, på selskabet Parlophone.

love of the loved

Den engelske udgave af singlen “Love Of The Loved”

”Love Of The Loved” blev kun nr. 35 på hitlisten. Rigtig succes fik hun først i 1964 med Burt Bacharach-sangen ”Anyone Who Had A Heart”, som nåede førstepladsen på den engelske hitliste og blev efterfulgt af et lille dusin hitsange de følgende år, bl.a. ”You’re My World”, 1964, der også blev nr. 1, Lennon/McCartneys ”It’s For You”, 1964, og endnu en komposition af Bacharach, ”Alfie”, i 1966. Forbindelsen til The Beatles blev yderligere understreget af, at hun både indspillede ”Yesterday”, ”For No One”, ”Across The Universe”, ”The Long And Winding Road” og flere andre.

I 1968 blev Cilla Black vært på TV-showet ”Step Inside Love”, hvor én af hendes første gæster var Ringo Starr, som hun sang duet med i sangen ”Act Naturally”. TV-showets tema-sang, ”Step Inside Love”, var komponeret specielt til hende af Paul McCartney, og toppede på en 8. plads på hitlisten, da den blev udgivet som single. Men bortset fra denne lidt skuffende placering, havde Cilla indtil 1971 i alt 11 singler placeret på den engelske Top 10.

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Herefter dalede hendes popularitet mærkbart, og selvom hun sadlede om og ændrede sit image fra det poporienterede til det cabaretagtige, og bl.a. medvirkede i flere film, forsvandt hun gennem resten af 1970’erne og en del af 1980’erne fra mediernes søgelys.

Et halvhjertet forsøg på at genoplive sin popkarriere i 1972, hvor George Harrison skrev sangene ”You’ve Got To Stay With Me” og ”When Every Song Is Sung” til hende, fusede ud, og selvom Cilla Black indspillede begge sange, blev de aldrig udsendt på plade. Sidstnævnte sang blev senere indspillet af Ringo Starr og udsendt på albummet ”Rotogravure”, 1976, med en ny titel, ”I’ll Still Love You”.

I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fik Cilla Black et comeback som populær værtinde i TV-serierne ”Surprise Surprise” og ”Blind Date”, der på højden af populariteten havde mere end 15 millioner seere og gjorde hende til den højest betalte kvindelige entertainer på engelsk fjernsyn.

Cilla Black blev i 1997, samme år som Paul McCartney, adlet af den engelske dronning Elizabeth med en OBE-orden og fik sin musikalske karriere stillet retrospektivt til skue på den tre-dobbelte cd-boks ”Cilla Black: 1963-1973 – The Abbey Road Decade”, udsendt i september 1997, som foruden hendes største succeser også indeholdt en del tidligere uudgivne indspilninger, bl.a. en demoversion af ”Step Inside Love”, hvor Paul McCartney medvirker på akustisk guitar.

Cilla Black trak sig mere eller mindre tilbage fra det offentlige liv i 1999, da hendes mand gennem tredive år Bobby Willis, som også havde virket som hendes manager siden midten af 1960’erne, døde af lungekræft. I 2003 udsendte hun sin selvbiografi ”What’s It All About”, opkaldt efter en linje fra sangen ”Alfie”, og slog sig senere ned i Spanien, hvor hun de seneste år led af et skrantende helbred. Sidste år blev hun opereret i den ene hånd. Hun havde fremskreden gigt, synet svigtede og hun var bogstavelig talt helt døv. Og flere nære bekendte har sagt, at det var tydeligt, at hun mistede lysten til at leve, da hendes mand døde.

Cilla Black efterlader sig tre voksne sønner og flere børnebørn.

Cilla Black, 2009

Forfatteren til den første biografi om The Beatles er død

af Karsten Jørgensen

Hos de fleste mennesker får navnet Peter Jones ikke klokkerne til at ringe. Men for folk i en vis alder (omkring 65-70) er der stor sandsynlighed for, at den første bog de læste om The Beatles, var skrevet af netop Peter Jones. Hvis de stadig ikke erindrer sig navnet, er det nok fordi Peter Jones kaldte sig noget andet dengang, nemlig Billy Shepherd. Og under det pseudonym skrev han i 1964 den første biografi om The Beatles, ”The True Story Of The Beatles”.

Peter Jones with Ringo Starr and George Harrison

Peter Jones med Ringo Starr og George Harrison

Nu er engelske Peter Jones/Billy Shepherd, der primært havde sit virke som en respekteret journalist i næsten et halvt århundrede, død, 85 år gammel.

Peter Jones blev født i Carshalton Beeches i Surrey den 6. januar 1930, og fik sit første job som journalist på Portsmouth Evening News i 1948.

Han arbejdede sig op gennem hierakiet og specialiserede sig i showbiz, og skrev i midten af 1950’erne for magasinet Weekend, som havde et oplag på mere end 1,5 millioner eksemplarer.

Herfra var der ikke langt til popbladet Record Mirror, hvor Peter Jones i midten af 1960’erne blev redaktør, mens han samtidig skrev i månedsmagasinet Beatles Monthly, under pseudonymet Billy Shepherd.

The True Story Of The Beatles af Billy Shepherd, 1964
The True Story Of The Beatles af Billy Shepherd, 1964

I 1964 skrev og udsendte Jones/Shepherd biografien ”The True Story Of The Beatles” og samme år, under et nyt pseudonym Pete Goodman, udgav han også ”Our Own Story”, en biografi om den rivaliserende gruppe The Rolling Stones.

Peter Jones var respekteret i musikmiljøet, og skrev om en lang række kunstnere før de blev berømte – herunder The Who, The Kinks og Jimi Hendrix, og udsendte endvidere bøger om både Tom Jones og Elvis Presley.

I 1969 blev Record Mirror købt af det amerikanske magasin Billboard, og Peter Jones blev redaktør for den engelske afdeling – en stilling han bestred i mere end 25 år, samtidig med freelance-arbejde for bl.a. special-magasinet Record Collector.

Peter Jones gik på pension i 1995 og nød sit otium indtil han døde den 10. juli 2015. Begravelsen finder sted i dag i Manor Park i London.

Vores egen historie

Vores egen historie, 1965 – den danske udgave af ‘Our Own Story’

Mødet mellem Elvis og Nixon gentages på det hvide lærred

af Karsten Jørgensen

Et af de mest bizarre møder, som har fundet sted i Det Hvide Hus, var i 1970 hvor Elvis Presley fik foretræde for præsident Richard Nixon og beredvilligt tilbød sin assistance som ’undercover’ agent i kampen mod det, han betragtede som et moralsk forfald blandt den amerikanske ungdom.

Nu har internetfirmaet Amazon, der henover årene hele tiden har udvidet sit engagement indenfor andre områder end bøger, købt rettighederne og endvidere været medproducent på en film, ”Elvis & Nixon”, om det legendariske møde, instrueret af Liza Johnson og med Michael Shannon (der bl.a. spillede General Zod i Superman-filmen ”Man Of Steel”) og Kevin Spacey (en tidligere Oscar-vinder) i hovedrollerne som henholdsvis Elvis Presley og Richard Nixon.

Mødet mellem de to personligheder, der begge stod på toppen af deres respektive karrierer, fandt sted den 21. december 1970, og idéen til mødet opstod tilsyneladende spontant, mens Elvis under en flyrejse fra Los Angeles til Washington faldt i snak med en republikansk senator, George Murphy.

Elvis møder Nixon, 1970

Præsident Nixon og Elvis i Det Hvide Hus

De to diskuterede bl.a. deres syn på den voksende stofkultur, som specielt i musikkredse havde krævet flere dødsofre, herunder Jimi Hendrix og Janis Joplin kun få måneder forinden, og før Elvis landede i Washington, havde han skrevet et fem sider langt brev til præsidenten, hvor han erklærede sin støtte til den republikanske politik og udtrykte sin bekymring for narkotikaen og hvad han betragtede som politiske ekstremister.

Han sluttede brevet med en anmodning om, dels at få et politiskilt (noget han ivrigt samlede på) og dels at blive udnævnt til hemmelig narkotikaagent.

”Jeg har længe studeret misbrug af euforiserende stoffer og kommunistisk indoktrinering”, skrev han, ”og jeg bevæger mig i kredse, hvor jeg kan gøre min indflydelse gældende”.

Netop anmodningen om at blive udnævnt til narkotikaagent er dybt ironisk, for Elvis havde, som det senere er almindelig kendt, et højst ambivalent forhold til stoffer og narkotika. Han foragtede hippierne, som røg marijuana og tog LSD og betragtede dem som samfundsnedbrydende. Men samtidig så han ikke noget forkert i, at han, Elvis, slugte piller som om det var bolsjer – blot de var receptordinerede.

Efter ankomsten til den amerikanske hovedstad, indlogerede Elvis sig på Washington Hotel under dæknavnet Jon Burrows, og om morgenen den 21. december 1970 afleverede han personligt sit brev til vagten i Det Hvide Hus.

Hans ønske om et møde med præsidenten blev imødekommet, og kl. 12:30 mødtes han med Richard Nixon i Det Ovale Værelse, hvor de to bl.a. udvekslede gaver – Elvis’ gave til Nixon var en gammel revolver, en Colt 45 fra 2. verdenskrig, som i dag er udstillet i The Richard Nixon Library & Birthplace-museet i Yorba Linda.

Umiddelbart før mødet sluttede, blev Elvis’ bodyguards Sonny West og Jerry Schilling kaldt ind for at hilse på præsidenten, og senere på eftermiddagen modtog Elvis sit politiskilt.

Optagelserne til filmen ”Elvis & Nixon” begyndte tidligere på året i både Louisiana og Los Angeles, og Amazons ambitioner for deres engagement som både medproducer og distributør er, at præsentere filmen på deres egen streaming-tjeneste Amazon’s Prime Instant Video mellem fire og otte uger efter den har haft biografpremiere, og Amazon går således Netflix i bedene. Biografrettighederne til ”Elvis & Nixon” ejes af selskabet Bleecker Street.

Det er dog ikke første gang, at mødet mellem Elvis og Nixon dramatiseres på film, for allerede i 1997 udsendtes filmen ”Elvis Meets Nixon”.

Elvis Meets Nixon - movie, 1997

‘Elvis Meets Nixon’, dvd

En endelig premieredato for ”Elvis & Nixon” er endnu ikke fastlagt.