Category: Uncategorized

Tillykke til Keith Richards – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Hvis man i 1970’erne skulle have sat fingeren på en rockstjerne, man under ingen omstændigheder forventede ville leve til de blev 80 år, ville pilen først og fremmest have peget mod guitarist og sangskriver Keith Richards fra The Rolling Stones, som overgik alt og alle i sit indtag af både alkohol og stoffer.

Keith Richards, 1972

Derfor er det, i erkendelse af hans enorme bidrag til rockmusikken gennem syv årtier, en fornøjelse at ønske ham tillykke med de 80 år, han fylder i dag.

Keith Richards, 1999

Tillykke til sanger og komponist Randy Newman – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Randall Stuart Newman, bedre kendt som Randy Newman, som gennem 1960’erne og 1970’erne skrev nogle iørefaldende sange, med nogle ofte provokerende og kontroversielle tekster, men som siden 1980’erne mest har komponeret filmmusik til biografsucceser for bl.a. Disney, fylder i dag 80 år.

Han blev født i Los Angeles den 28. november 1943, men voksede op i New Orleans i Louisiana, indtil han var fyldt 11 år og hans familie flyttede tilbage til Los Angeles.

Randy Newmans tre onkler – Alfred, Lionel og Emil Newman – var alle filmkomponister i Hollywood, så det lå næsten i kortene, at Randy Newman ville vælge en karriere i musik. Det var dog ikke underlægningsmusik til billeder på det hvide lærred, som han begyndte med.

Hans professionelle karriere som sangskriver begyndte som 17-årig, hvor hans kompositioner bl.a. blev indspillet af The Fleetwoods (”They Tell Me It’s Summer”, 1962), Pat Boone, Gene Pitney, Petula Clark, Dusty Springfield og Jackie DeShannon i de tidlige 1960’ere.

Midt i 1960’erne begyndte folk at få øjnene op for kvaliteten i Newmans sange, og det blev til flere hit med bl.a. Cilla Black (”I’ve Been Wrong Before”, 1965), Gene Pitney (”Nobody Needs Your Love”, 1966) og Alan Price Set (”Simon Smith and the Amazing Dancing Bear”, 1967). Sidstnævnte var så glad for Randy Newmans sange, at han indspillede hele syv af dem på sit album ”A Price on His Head”.

Succesen førte til, at Randy Newman fik sin egen pladekontrakt, og i 1968 debuterede han med albummet ”Randy Newman”, som indeholdt sangen ”I Think It’s Going to Rain Today”. Det var en kritikersucces, og derefter stod endnu flere topkunstnere i kø for at indspille hans sange, deriblandt Barbra Streisand, Bette Midler, Judy Collins, Glen Campbell, Nina Simone, Peggy Lee og Neil Diamond.

Året efter indspillede han sin første filmmusik med sangen ”Gone Dead Train” til filmen ”Performance”, med Mick Jagger i hovedrollen.

Op igennem 1970’erne udsendte Newman en stribe fine albums, bl.a. ”Sail Away” fra 1972, med signatursangen ”You Can Leave Your Hat On”, senere udødeliggjort af Joe Cocker.

Derefter kom flere plader, ofte med kontroversielle emner som sangene ”Short People” og ”The Biggest Night of Her Life”, men efter albummet ”Trouble In Paradise” i 1983, koncentrerede Newman mere og mere sine evner på at skrive filmmusik, en karriere han allerede havde indledt nogle år tidligere med musik til dramaet ”Ragtime”.

Mest kendt er hans musik og sange til adskillige Disney/Pixar-film, bl.a. de fire ”Toy Story”-film, samt ”A Bug’s Life”, ”Monster University” og ”Cars”.

Sideløbende har Randy Newman sporadisk udsendt nye albums, bl.a. ”Land of Dreams”, 1988, med sangen ”It’s Money That Matters”, og senest ”Dark Matter” i 2017.

Hele 22 gange har Randy Newman været nomineret til en Oscar. To gange har han vundet, dels med sangen ”If I Didn’t Have You” i 2002 og ”We Belong Together” fra ”Toy Story 3” i 2011. Endvidere har han modtaget Grammy-statuetter syv gange. I 2010 fik han en stjerne på Hollywood Walk of Fame og tre år senere blev han optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

Tillykke til sanger og sangskriver Joni Mitchell – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

I dag kan vi sige tillykke til den canadisk-fødte sanger, musiker, sangskriver og kunstmaler Joni Mitchell, som fylder 80 år.

Siden slutningen af 1960’erne har hun, både som sanger og og ikke mindst sangskriver, været med til at forme amerikansk populærmusik, med unikke kompositioner som ”Both Sides Now”, ”The Circle Game”, ”Chelsea Morning”, ”Big Yellow Taxi”, ”Woodstock” og mange andre.

Roberta Joan Anderson blev født i Fort Macleod i den canadiske delstat Alberta den 7. november 1943, men flyttede som 11-årig til Saskatoon, også i Canada, med sin familie.

Hun begyndte at spille musik og synge sidst i 1950’erne – både folkemusik, men også sange fra andre stilarter som franske chansons med Edith Piaf og jazz med Miles Davis. Hun fik sit første betalte job som musiker den 31. oktober 1962.

Efter et par år på kunstskolen Alberta College of Art i Calgary, droppede hun ud, fordi hun syntes undervisningen var for konservativ, og fortsatte som 20-årig med at spille i de lokale musikklubber.

I slutningen af 1964 opdagede hun, at hun var blevet gravid med sin kæreste, og året efter fødte hun datteren Kelly Dale, som blev bortadopteret, efter kæresten havde forladt hende. Denne oplevelse forblev en hemmelighed, indtil den blev kendt i 1993, hvor en gammel ven solgte historien til en tabloidavis.

Efter adoptionen flyttede Joni til Toronto, hvor hun giftede sig med en amerikansk folkesanger, Charles Scott Mitchell, og flyttede derfra videre til Detroit i USA, hvor hun boede indtil hun et par år senere blev skilt.

Joni Mitchell begyndte at skrive sange, og snart blev flere af dem indspillet af kendte kunstnere. ”Urge for Going” af George Hamilton IV, ”The Circle Game” af Buffy Sainte-Marie og ”Both Sides Now” af Judy Collins, som fik et stort hit med sangen.

Plakat – juni 1968

Joni Mitchell selv pladedebuterede med albummet ”Song To A Seagull” i 1968, og udsendte de følgende år flere plader i folk/singer-songwriter genren, bl.a. ”Clouds”, ”Ladies of the Canyon” og mesterværket ”Blue”, inden hun i midten af 1970’erne begyndte at flirte med andre musikgenrer, bl.a. jazz på ”Court and Spark”.

Joni Mitchell, 1974

Siden har Mitchell bevæget sig rundt i både folk, avantgardejazz og rock, og dyrket en sideløbende karriere som kunstmaler. Musik har hun udgivet med regelmæssige intervaller, det seneste studiealbum var ”Shine” i 2007, samt livealbummet ”Joni Mitchell at Newport” så sent som 2023.

I marts 2015 blev Mitchell ramt af hjerne-aneurisme – blødning i hjernen – og måtte gennemgå længere tids terapi og genoptræning, for at lære at tale og få sin førelighed tilbage.

Henover de følgende år gik det langsomt fremad, og Joni deltog i flere offentlige arrangementer. I oktober 2020 udkom første del af hendes ”Joni Mitchell Archives” som bokssæt, og den 24. juli 2022 var hun kommet så meget til hægterne, at hun gav sin første koncert i ni år ved Newport Folk Festival, en optræden, der året efter udsendtes på føromtalte cd ”Joni Mitchell at Newport”.

Tillykke til Crazy Horse-bassisten Billy Talbot – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

Billy Talbot – som er født med navnet William Hammond Talbot – har siden 1969 været sanger og bassist i gruppen Crazy Horse, som i samme periode og helt op til i dag har fungeret som backinggruppe og musikalske sparringspartnere for den canadiske sanger Neil Young.

Talbot blev født i New York City den 23. oktober 1943, og begyndte allerede som 14-årig at synge på gadehjørner i The Big Apple. Senere flyttede han med sin familie til New Jersey, og som 17-årig tog han til Los Angeles, hvor han mødte Ralph Molina, Danny Whitten og Benjamin Rocco, som han dannede doo-wop gruppen Danny & The Memories sammen med.

Efter gruppen var flyttet til San Francisco, ændrede den navn til The Psyrcle, og fik tre nye medlemmer: brødrene Leon og George Whitsell, samt Bobby Notkoff. Samtidig ændrede de navn endnu en gang til The Rockets.

Denne konstellation indspillede albummet, og gruppens eneste, med titlen ”The Rockets” i 1968, og selvom pladen kun solgte i omkring 5000 eksemplarer, tiltrak den sig Neil Youngs opmærksomhed.

Crazy Horse, 1972, Billy Talbot nr. 2 fra højre

Neil Young, som havde forladt gruppen Buffalo Springfield i maj 1968, hyrede The Rockets som sin backinggruppe, da han i begyndelsen af 1969 indspillede sit andet soloalbum, ”Everybody Knows This Is Nowhere”, der på pladeomslaget var krediteret til Neil Young & Crazy Horse, som derfor blev gruppens nye navn.

Billy Talbot til højre, med Crazy Horse og Neil Young

Samarbejdet mellem Young og Crazy har fortsat, on and off, lige siden, og har resulteret i klassiske værker som ”Rust Never Sleeps”, ”Sleeps With Angels”, ”Psychedelic Pill”, ”Colorado” og senest ”World Record” i 2022.

Siden 1999 har Billy Talbot indimellem optrådt solo, og i 2004 turnerede han som The Billy Talbot Band.

I 2013 dannede Talbot gruppen The Wolves sammen med Ralph Molina, George Whitsell og Ryan James Holzer, som udsendte en EP, før han året efter måtte trække sig fra Crazy Horse efter et mindre slagtilfælde.

Billy Talbot kom dog hurtigt til hægterne igen, og var tilbage i Crazy Horse i god tid, inden de i 2018 igen turnerede med Neil Young.

Senest medvirkede Talbot på albummet ”All Roads Lead Home”, udsendt i marts 2023, og krediteret til Molina, Talbot, Lofgren & Young.

Albummet ‘All Roads Lead Home’