af Karsten Jørgensen
Den amerikanske producer og sangskriver Phil Spector, som fra slutningen af 1950’erne og frem til begyndelsen af 1970’erne skabte begrebet producer som en selvstændig kunstart, og undervejs arbejdede sammen med bl.a. The Ronettes, Ike & Tina Turner, The Rolling Stones, The Beatles, John Lennon, George Harrison og Leonard Cohen, er død på et hospital i Californien, 81 år gammel.
En ung Phil Spector
De sidste 11 år af sit liv sad Phil Spector i fængsel, dømt for mordet på skuespiller og natklub-servitrice Lana Clarkson i 2003, og var overflyttet til et hospital på grund af komplikationer med coronavirus, da han døde.
Produceren blev født Philip Harvey Spector i New York, den 26. december 1940. Han blev berømt for sin specielle indspilningsteknik, ”the wall of sound”, og arbejdede i første halvdel af 1970’erne med The Beatles, John Lennon og George Harrison.
Efter en hård barndom, hvor han bl.a. oplevede sin far begå selvmord, dannede Phil Spector i 1958 popgruppen The Teddy Bears, som scorede et nr. 1-hit samme år med Spector-kompositionen ”To Know Him Is To Love Him”. Gruppen opløstes i 1959, hvorefter Spector blev assistent for producer-teamet Jerry Leiber og Mike Stoller. I 1961 dannede han sit eget pladeselskab, Philles Records, og fik kometagtig succes som producer for grupperne The Crystals, The Ronettes og Bob B. Soxx & The Blue Jeans, med pop-klassikere som ”He’s A Rebel”, ”Da Doo Ron Ron”, ”Then He Kissed Me”, ”Be My Baby” og ”Baby, I Love You”. En landvinding indenfor populærmusikken var også den Spector-producerede jule-LP fra 1963, ”A Christmas Gift For You”.
Det legendariske julealbum “A Christmas Gift For You”
I 1964 arbejdede han kortvarigt sammen med The Rolling Stones, før han igen i 1965 fik stor succes med ”You’ve Lost That Lovin’ Feelin’” med duoen The Righteous Brothers, mens ”River Deep, Mountain High” med Ike & Tina Turner det følgende år var et ufortjent flop, som signalerede, at Phil Spectors storhedstid var forbi.
Hans indspilningsteknik, der af en musiker blev sammenlignet med ”at væve et afghansk tæppe i et mørkt rum”, både påvirkede og fascinerede The Beatles, og i begyndelsen af 1970 blev han kontaktet af John Lennon, for hvem han producerede singlen ”Instant Karma”. Det blev indledningen til et flerårigt samarbejde med både Lennon og George Harrison, og førte til at han i foråret 1970 mixede de optagelser med The Beatles fra januar 1969, som både George Martin og Glyn Johns uden held havde forsøgt at gøre klar til udgivelse. Den 8. maj 1970 blev optagelserne, med Spectors tydelige signatur, udsendt på LP’en ”Let It Be”. Anmelderne var ikke begejstret for resultatet, og det var Paul McCartney heller ikke. Han mente, at Spector havde overproduceret sangene, og senere, da McCartney sagsøgte sine tidligere kolleger for at få en juridisk afslutning på The Beatles, var én af hans begrundelser, at Lennon og Harrisons engagement af Spector havde været en sammensværgelse med det formål, at ødelægge hans, McCartneys, musikalske karriere. I særdeleshed fremhævede McCartney den pompøse udgave af ”The Long And Winding Road” som ét af de værste eksempler på, hvordan Spectors orkestrale udskejelser forvandlede en slagkraftig ballade til sentimental sødsuppe. Phil Spector selv stillede sig uforstående over for kritikken og sagde senere: ”De havde muligheden for at sige, at de ikke ville ha’ det udsendt. Men det gjorde de ikke – de var ligeglade, og om fem år vil folk sikkert indse, hvor godt materialet i virkeligheden var”.
Spector og George Harrison indspiller “All Things Must Pass”
Indtil 1973 arbejdede Phil Spector sammen med både John Lennon og George Harrison og var producer eller medproducer på nogle af eks-beatlernes bedste LP’er: ”John Lennon/Plastic Ono Band”, 1970, ”Imagine”, 1971, og ”Some Time In New York City”, 1972, med Lennon, og ”All Things Must Pass”, 1970, og ”The Concert For Bangladesh”, 1972, med Harrison. I oktober og november 1973 producerede Spector flere sange til Lennons senere ”’Rock’N’Roll”-album, men optagelserne gik i opløsning på grund af druk og Spectors ekcentriske opførsel.
John Lennon og Spector under indspilningen af “Imagine”
På et tidspunkt trak han en pistol frem i selve studiet og affyrede den op i loftet, og selv Lennon, der i samme periode var mand for lidt af hvert, fik kolde fødder. Indspilningerne fik en brat afslutning, da Spector pludselig forsvandt med masterbåndene, som Lennon først fik tilbage i juni det følgende år. På den version af ”Rock’N’Roll”, som blev udgivet i 1975, var kun fire sange produceret af Spector: ”You Can’t Catch Me”, ”Sweet Little Sixteen”, ”Bony Moronie” og ”Just Because”, men andre Spector-producerede optagelser fra denne periode blev udgivet posthumt i 1986 på Lennon-albummet ”Menlove Ave”, der bl.a. indeholdt Lennon/Spector-kompositionen ”Here We Go Again”.
I resten af 1970’erne producerede Phil Spector plader med bl.a. Dion, Cher, Leonard Cohen og new wave-gruppen The Ramones, uden større succes, og var i 1981 medproducer på Yoko Onos første album efter mordet på Lennon, ”Season Of Glass”.
Siden trak han sig helt ud af musikbranchen og havde kun kortvarigt mediernes bevågenhed i 1988, da han engagerede den tidligere Beatles-manager, advokaten Allen Klein, til at føre en retssag mod Jerry Leiber og Mike Stoller om ophavsrettigheder.
Phil Spector under retssagen i 2005
Hans musikalske karriere sluttede definitivt i 2003, da han blev arresteret for mordet på servitricen Lana Clarkson, som han inviterede med hjem og angiveligt skød og dræbte. Efter den første retssag blev kendt ugyldig på grund af en teknisk fodfejl, blev Spector, efter en ny retssag i 2009, kendt skyldig i mord og idømt en fængselsstraf på fra 19 år til livstid.
Phil Spector døde 16. januar 2021.
Phil Spector i 2017
