Tag: The Beatles

15/01 201615/01 2016

David Bowie og The Beatles

af Karsten Jørgensen

Med David Bowies død i søndags er én af rockens største innovative personligheder gået bort. Undervejs i sin karriere, som strakte sig over fem årtier, samarbejdede Bowie med en masse forskellige kunstnere – i flæng kan nævnes Brian Eno, Mick Jagger, Queen, Bing Crosby og Tina Turner.

Én af David Bowies mere spektakulære samarbejdspartnere var den tidligere beatle John Lennon, som i 1975 stod på tærsklen til at gå i kunstnerisk eksil i forbindelse med fødslen af hans og Yoko Onos søn Sean.

Men inden Lennon trak sig tilbage fra det offentlige liv og helligede sig rollen som nybagt far, hjalp han sin ven David Bowie med et par sange på dennes kommende album ”Young Americans”.

John Lennon og David Bowie, 1975

John Lennon og David Bowie var blevet introduceret for hinanden i efteråret 1974 af ingen ringere end filmdivaen Elizabeth Taylor, ved en fødselsdagsfest i Los Angeles for Dean Martins søn, som fyldte 21 år. De to berømte musikere var straks på bølgelængde og gik nogen gange i byen sammen, da de begge boede i New York.

I januar 1975 indspillede David Bowie albummet ”Young Americans” i Electric Ladyland Studios i New York, og en aften jammede han sammen med Lennon. Det førte til, at Bowie indspillede en version af Beatles-sangen ”Across The Universe”, med Lennon på guitar, samt en helt ny komposition, ”Fame”, der udsprang af en jam-session med Bowie, Lennon og guitaristen Carlos Alomar. Lennon, der er krediteret som medkomponist, sang kor og spillede guitar på ”Fame”, som i september 1975 udsendtes på single og blev Bowies første nr. 1-hit i USA. Begge sange blev udsendt på ”Young Americans”.

Singleudgave af “Fame”, Tyskland, 1975

Et rygte om at Lennon og Bowie ved samme lejlighed også indspillede en reggaeagtig version af Chubby Checkers ”Let’s Twist Again” er aldrig blevet verificeret, og en udgave, udsendt på piratpladen ”The Lost Lennon Tapes Volume Ten”, er i så dårlig kvalitet, at sangerne teoretisk set kan være hvem som helst.

Fjorten år senere, og næsten ti år efter mordet på Lennon, udsendte David Bowie en coverversion af John Lennons ”Working Class Hero” på sit album med gruppen Tin Machine.

David Bowie og Paul McCartney indspillede aldrig sammen, med de har alligevel mødtes en del gange siden slutningen af 1960’erne, hvor Bowie, som i begyndelsen havde svært ved rigtig at få sin karriere på skinner, opsøgte The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple, men fik et høfligt afslag efter en samtale med Paul McCartney. I øvrigt en fejldisposition som retrospektivt kan sidestilles med Decca Records fatale afslag til The Beatles i 1962.

David Bowie og Paul McCartney, 1973

Ved Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London den 13. juli 1985 var David Bowie med i koret bag McCartney (sammen med Bob Geldof, Alison Moyet og Pete Townshend), da han spillede ”Let It Be” som den store finale på det gigantiske velgørenhedsshow. Og året efter, ved ’Prince’s Trust 10th Anniversary Concert’, ligeledes på Wembley den 20. juni 1986, introducerede McCartney Bowie og Mick Jagger, som derefter optrådte med duetten ”Dancing In The Street”, bistået af McCartney på rytmeguitar bag dem.

Efter meddelelsen om Bowies død, skrev Paul McCartney på Instagram: ”En sørgelig nyhed at vågne op til på denne regnfulde morgen. David var en stor stjerne, og jeg værdsætter de øjeblikke vi havde sammen”.

Som en fodnote til historien om forbindelsen mellem David Bowie og The Beatles, kan det nævnes, at produceren Tony Visconti, som arbejdede med Bowie siden 1969 og senest producerede hans svanesang ”Blackstar”, i 1970’erne var gift med sangerinden Mary Hopkin, som udgav den første plade, bortset fra The Beatles selv, på Apple Records (”Those Were The Days”, produceret af Paul McCartney) og senere, fra 1989, var gift med John Lennons kinesiske elskerinde May Pang indtil de blev skilt i 2000.

08/01 2016

Producer og manager Robert Stigwood er død, 81 år

af Karsten Jørgensen

Robert Stigwood, som i 1967 var tæt på at overtage rollen som The Beatles’ manager efter Brian Epstein og ti år senere producerede fiasko-filmen ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”, baseret på gruppens legendariske album af samme navn, er død i en alder af 81 år.

Robert Colin Stigwood blev født i Adelaide i Australien i 1934. Som 21-årig flyttede han til England, hvor han havde forskellige småjobs i teatre, før han dannede Robert Stigwood Associates Ltd., et selskab som var fødselshjælper for unge håbefulde skuespilleres ambitioner.

Robert Stigwood, t.v., sammen med musicalkomponisten Andrew Lloyd Webber

Én af disse skuespillere var en ung mand, John Leyton, som Stigwood hjalp i gang med en musikkarriere, da han, sammen med Joe Meek, producerede sangen ”Johnny Remember Me”, som skød helt op på førstepladsen af den engelske hitliste i 1961.

På trods af en stribe hits med John Leyton og et samarbejde hos EMI med sangere som Mike Sarne og Mike Berry, var de tidlige 1960’ere en økonomisk usikker periode for Robert Stigwood.

Men i 1966 gik der hul på bylden. Stigwood kom i kontakt med The Who, og overtalte dem til at skrive kontrakt med hans nye pladeselskab, Reaction Records. Samme år blev han også manager for supergruppen Cream og finansierede indspilningen af deres debut-album, som blev udsendt på Polydor Records. Efter gruppens opløsning to år senere, fortsatte Stigwood som manager for Eric Clapton gennem hans tid i både Blind Faith og Derek & The Dominos og langt ind i hans solokarriere.

I januar 1967 fusionerede Stigwoods selskab med Brian Epsteins NEMS Enterprises, men det var en skrøbelig konstruktion, idet The Beatles, som Epstein var manager for, allerede fra starten var mistænksomme og nægtede at samarbejde med Stigwood.

Efter Epsteins død i august 1967, hvor NEMS blev overtaget af hans bror Clive Epstein, var Stigwoods dage talte, og da året gik på hæld havde han trukket sig ud af samarbejdet og dannet et nyt selskab, Robert Stigwood Organization (RSO), og et pladeselskab, RSO Records.

Stigwood, t.h., sammen med The Bee Gees, 1970

Stigwood arbejdede som presseagent for bl.a. Mick Jagger, Rod Stewart og David Bowie, og RSO Records udgav populære plader med The Bee Gees, Eric Clapton, Yvonne Elliman og, senere, soundtrack-albums som ”Saturday Night Fever”, ”Grease” og ”Fame”.

En afdeling af RSO helligede sig filmmediet og producerede de førnævnte kassesucceser ”Saturday Night Fever” og ”Grease”, samt ”Tommy”, ”Staying Alive” og ”Evita”, med Madonna i hovedrollen. Men indimellem var der også eklatante fiaskoer: den stort anlagte men skuffende musical-film ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” i 1978, med The Bee Gees og Peter Frampton i hovedrollerne, som blev slagtet af både anmeldere og publikum, og en katastrofal ”Grease 2”.

Soundtrack-albummet “Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”, 1978

Alligevel stod lykken ham som oftest bi, og i sine senere år placerede medierne ham regelmæssigt blandt de rigeste mennesker i England.

Robert Stigwood, der af både venner og fjender blev kaldt ”Stiggy”, døde af ukendte årsager den 4. januar 2016.

15/12 2015

The Beatles’ ashram i Himalaya åbnes for offentligheden

af Karsten Jørgensen

Maharishi Mahesh Yogis ashram i Rishikesh i Indien, hvor The Beatles studerede transcendental meditation og skrev størstedelen af sangene til deres berømte ”The White Album” i foråret 1968, bliver efter mange års forfald nu genåbnet som turistattraktion.

Alle fire beatler rejste i februar 1968 til ashrammet for foden af Himalaya-bjergene og kun et stenkast fra den hellige Ganges-flod, for at gennemføre et tre måneder langt meditationskursus, hvor de slappede af i selskab med andre musikere, bl.a. medlemmer af The Beach Boys og folkesangeren Donovan, samt skuespilleren Mia Farrow og hendes søster Prudence Farrow, som Lennon skrev en sang til – ”Dear Prudence”.

Maharishi Mahesh Yogi (midt i) med The Beatles, deres familie og venner

Selvom opholdet blev afkortet – Ringo rejste allerede efter kun ti dage, Paul efter en måned, mens John og George holdt ud i seks uger – var dagene i de smukke, indiske omgivelser en kreativ periode, hvor musikerne skrev knap 50 sange, som de følgende år fandt vej til ”The White Album”, ”Abbey Road” samt diverse soloprojekter.

Maharishi udviklede den specielle transcendentale meditations-teknik, som nærmest var skræddersyet til at blive markedsført i Vesten. Han lejede området i Rishikesh for en tyve års periode i 1957 og etablerede sit ashram. Kontakten til The Beatles ti år senere gav meditationsformen et brohoved blandt vestens ungdom og bidrog til en kolossal opblomstring i slut-1960’erne.

The Beatles’ ophold i Rishikesh sluttede pludseligt, da de fik at vide, at guruen, som prædikede cølibat, angiveligt havde prøvet at tiltvinge sig seksuelle ydelser af en af de kvindelige kursister. Men også hans forretningssans, hans omgang med celebriteter og hans åbenlyse kærlighed til luksus, bragte ham i miskredit og fik mange tilhængere til at tvivle på hans virkelige hensigter.

I disse hytter boede The Beatles under opholdet i Rishikesh

The Beatles var lunkne, da de vendte tilbage til England efter opholdet i Indien. ”Der er ingen guru”, sagde John Lennon. ”Du må tro på dig selv, og du er nødt til at finde din egen gud i dit eget tempel. Det hele er op til dig selv!”

Efter tyve år, da lejekontrakten udløb, flyttede Maharishi Mahesh Yogi sin bevægelse og kursusaktiviteter til Holland, hvor han døde i 2008.

Området – og ashrammet – blev overtaget af de lokale myndigheder i 2003. Nu er hele centret sat i stand, og der er etableret et lille museum, som dokumenterer The Beatles’ tilknytning til stedet. Entréen til ashrammet, som åbnede den 8. december, på 35 årsdagen for mordet på John Lennon, bliver 150 rupee (2,5 $) for lokale, mens udenlandske turister må betalte 700 rupee (10 $).

Beatles-fans har efterladt deres kunstværker på væggene i ashrammet

”Vi ønsker at bevare stedet og dets oprindelige charme”, sagde en talsmand for delstaten Uttarakhand. ”Og vi håber at stedet vil skabe interesse og ny vækst for turismen i området”.

05/12 2015

Beatles-skulptur opstillet i Liverpool

af Karsten Jørgensen

I dag er det præcis 50 år siden The Beatles for sidste gang optrådte i deres fødeby Liverpool, og det markerer byrådet med afsløringen af en statue af ”The Fab Four” ved byens havnefront.

– Hvis du taler med nogen i eller udenfor Liverpool om vores historie, er det ganske sikkert, at The Beatles bliver nævnt, siger byens viceborgmester Ann O’Byrne, der står for den officielle afsløring i selskab med John Lennons halvsøster Julia Baird. – Så det føles helt rigtigt, at denne skulptur af fire ikoniske personer er opstillet på havnefronten.

Skulptøren Andy Edwards med sit værk

Bronzeskulpturen, som vejer 1,2 tons, er lavet af Andy Edwards som et bestillingsarbejde for The Cavern Club, der efterfølgende har doneret værket til byen.

– Billedet af dem forener fortid, nutid og fremtid, ligesom en tidsmaskine, siger Andy Edwards. – Det er en statue, som ikke behøver nogen titel, nogen forklaring eller noget. Det er et monument over en æra i historien, som begyndte i Liverpool.

Sidste gang The Beatles optrådte i Liverpool var på The Empire Theatre den 5. december 1965, hvor de spillede to koncerter for i alt 5100 mennesker. Opvarmning ved disse koncerter kom fra bl.a. The Moody Blues (med guitaristen Denny Laine, som få år senere blev Paul McCartneys makker i Wings) og The Paramounts – en gruppe der to år senere ændrede navn til Procol Harum. Samme dag i december 1965 nåede The Beatles’ nyeste album ”Rubber Soul” førstepladsen på den engelske hitliste.

26/11 2015

Eksemplar nr. 0000001 af Beatles’ ‘White Album’ til salg

af Karsten Jørgensen

Det allerførste eksemplar af The Beatles’ såkaldte ”White Album” – et dobbeltalbum, som i virkeligheden bare fik titlen ”The Beatles”, da det udkom i november 1968 på gruppens nyoprettede pladeselskab Apple – er sat til salg på en kommende auktionsweekend hos Julien’s i Beverly Hills fra den 3.-5. december.

Buddene på albummet, som er i mono, begynder ved 20.000 $, men det forventes, at det unikke eksemplar vil lande på et beløb omkring 60.000 $, set i lyset af, at et tilsvarende eksemplar med nummeret 0000005 gik for 30.000 $ tilbage i 2008.

De fire første eksemplarer af det nummererede album blev oprindelig fordelt mellem de fire beatler, og det har altid været antaget, at det foreliggende eksemplar med nr. 0000001 var i John Lennons besiddelse.

Nu viser det sig imidlertid, at ejeren er Ringo Starr, som siger, at han har haft albummet opbevaret trygt og godt i en bankboks i London i mere end 35 år.

Det er helt sikkert, at coveret er det allerførste, som blev trykt. Derimod er det mere usikkert, om de to vinylskiver i coveret også er de første, som kom ud fra pladepressen.

Ringo har også sat en række andre effekter til salg ved auktionen i december, heriblandt smykker, kunstgenstande, tøj og instrumenter. Det gælder bl.a. George Harrisons Gretsch Tennessean-guitar og det jakkesæt, Ringo bar i filmen ”A Hard Day’s Night”, som forventes at indbringe henholdsvis 200.000 og 20.000 $.

Hele det beløb, som Ringos effekter indbringer, overdrages bagefter til den velgørende organisation Lotus Foundation, som Ringo og hans hustru, den tidligere Bond-babe Barbara Bach, oprettede i 1998. Lotus Foundation yder økonomisk støtte til en hel vifte af forskellige udsatte grupper, bl.a. tidligere stofmisbrugere, udviklingshæmmede, voldsramte kvinder, kræftpatienter, hjemløse og misrøgtede dyr.

Auktionen i december finder sted kun en måned efter, at samme auktionshus solgte en af John Lennons guitarer for det svimlende beløb af 2,4 millioner $.