Første kvindelige musiker på en Beatles-plade er død

af Karsten Jørgensen

Sheila Bromberg, som spillede harpe på Beatles-sangen ”She’s Leaving Home” fra albummet ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” i 1967 og dermed blev den første kvindelige musiker, som medvirkede på indspilninger med det berømte firkløver fra Liverpool, er død på et hospice i Aylesbury, England, 92 år gammel.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne var Sheila Bromberg en flittig brugt klassisk musiker, og årsagen til, at hun sagde ja, da hun 17. marts 1967 fik tilbudt jobbet med at medvirke ved indspilninger i EMIs Abbey Road-studie i London samme aften, var, at hun var enlig mor med to små børn, og godt kunne bruge de ekstra penge.

Om aftenen, fra kl. 21 til midnat, prøvede hun at følge Paul McCartneys anvisninger, men som Sheila senere forklarede, havde McCartney svært ved at udtrykke helt præcist det, han gik efter.

”Han kunne ikke forklare det rigtigt, og det var som om han bare ventede på, at én af os andre skulle trække det ud af den blå luft”, sagde Sheila.

Folder med noderne til ‘She’s Leaving Home’

”Når jeg tænker tilbage på det, er jeg stolt af det, men dengang kunne jeg ha’ kvalt ham. Han anede ikke, hvad han ville, og det var enormt frustrerende, men når jeg lytter til albummet i dag, kan jeg godt se, hvad han gik efter”.

Sheila Bromberg huskede, at hun fik et honorar på 9 engelske pund for de tre timers arbejde, og selvom hun senere var stolt af sit bidrag til Beatles-historien, havde hun også ambivalente følelser overfor det. ”Jeg er kendt for at have spillet fire takter musik”, sagde hun. ”Det synes jeg er en anelse absurd”.

Sheila Zelda Patricia Bromberg, som var jøde, blev født 2. september 1928 i London, og klassisk uddannet fra Royal College of Music. Senere i sin karriere spillede hun med en stribe populære musiknavne: Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., Dusty Springfield og The Bee Gees blandt andet, samt på soundtracket til to James Bond-film, ”Dr. No” og ”Goldfinger”.

Sheila Bromberg døde den 17. august 2021.

Bob Dylan vinder retssag om sangrettigheder

af Karsten Jørgensen

Da Bob Dylan i december solgte hele sit sangkatalog til Universal Music Publishing Group for et anslået beløb på godt 300 millioner dollar, indeholdt det ti sange, som Dylan komponerede i samarbejde med skribenten Jacques Levy i midten af 1970’erne.

Blandt de ti sange, hvoraf størstedelen udkom på Dylans album ”Desire” i 1976, er klassikere som ”Hurricane” (om den morddømte bokser Rubin Carter), ”Isis”, ”Oh Sister” og ”Joey”.

Dylan-albummet “Desire” fra 1976

Jacques Levy døde i 2004, men i januar i år lagde hans enke, Claudia Levy, sag an mod Dylan, med krav om en kompensation på 1,75 millioner dollar, plus 2 millioner for ’svie og smerte’. Beløbet kom hendes sagførere frem til, ved simpelthen at dele de ti sange op i de anslået 600 Dylan-kompositioner, som indgik i salget til Universal, og derefter delte de procentdelen op i de godt 300 millioner dollar, som det menes, at Dylan fik for kataloget.

Nu har retten i New York truffet en afgørelse i sagen, og for Jacques Levys enke er resultatet nedslående.

Dommeren Barry Ostrager var enig med Dylan og hans sagførere i, at den oprindelige aftale, Dylan og Levy indgik i 1975, klart præciserede, at Levy var en ’ansat’ (dette ord går igen 84 gange i aftalen), der ikke var medejer af de sange, han skrev sammen med Dylan. Levy fik et engangsbeløb, plus del i fremtidige royalties, men et egentligt ejerskab var der ikke tale om.

”Vi er tilfredse med dagens afgørelse”, sagde Dylans sagfører, Orin Snyder, efter dommen, ”og som vi sagde, da sagen blev indledt i januar, er det et kedeligt forsøg på at profitere på et helt reelt salg. Vi er glade for, at det nu er overstået”.

Jacques Levy til højre, sammen med Dylan (midten) og Howard Alk, i midten af 1970’erne

Jacques Levy instruerede allerede i 1969 det vovede teaterstykke ”Oh! Calcutta”, og havde et længere samarbejde med Byrds-lederen Roger McGuinn, som varede indtil slutningen af 1970’erne. Gennem 1980’erne og 1990’erne skrev han tekst til flere Broadway-musicals, og var fra 1993 til sin død af kræft i 2004 professor i engelsk ved Colgate University i New York.

Tillykke til Paul Simon – 80 år

Et forsinket tillykke til sangeren og sangskriveren Paul Simon, som blev født i Queens, New York City, den 13. oktober 1941.

Efter en årrække i partnerskab med barndomsvennen Art Garfunkel i først Tom & Jerry og derefter Simon & Garfunkel, har Paul Simon siden 1971 haft en succesfuld solokarriere.

Tom & Jerry (Paul Simon til højre) i slutningen af 1950’erne

Simon & Garfunkel sidst i 1960’erne

Blandt hans største hits er “The Sound of Silence”, “Mrs. Robinson”, “Bridge Over Troubled Water”, “Still Crazy After All These Years” og “Graceland”.

 

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.

Linda McCartney ville idag være fyldt 80 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske fotograf og musiker Linda McCartney (Eastman) blev født i Scarsdale, New York, den 24. september 1941.

Linda med Paul McCartney, 1971

Selvom hun mest var kendt som Paul McCartneys bedre halvdel – et ægteskab, der varede fra 1969 til hendes død af brystkræft i 1998 – havde hun også en selvstændig karriere som fotograf og udgav adskillige bøger med sine billeder.

Wings, 1971 – fra venstre, Denny Laine, Denny Seiwell, Linda McCartney, Paul McCartney

Endvidere var hun medlem af gruppen Wings fra 1971 til 1979. Posthumt fik hun udgivet soloalbummet “Wide Prairie”.

Soloalbummet “Wide Prairie” udkom kort efter Lindas død i 1998

Singlen “Seaside Woman” fra 1977, var Lindas første soloudgivelse, under pseudonymet Suzy & The Red Stripes

Linda McCartney var en ivrig, overbevist vegetar og er bl.a. mor til den berømte tøjdesigner Stella McCartney.

Linda McCartney døde i Tucson, Arizona, den 17. april 1998.

Paul og Linda McCartney