Category: Nyhed

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.

Elvis Costellos første band Rusty udsender debutalbum efter 50 år

af Karsten Jørgensen

Da Elvis Costello var 18 år, og fem år før han blev et kendt navn med albummet ”My Aim Is True”, hed han stadig Declan MacManus og spillede i et orkester, som kaldte sig Rusty.

I anledning af, at denne periode i 1972 nu ligger 50 år tilbage, har Costello fundet sammen med en af sine bandkammerater fra dengang, Allan Mayes, og har indspillet ”det album, vi ville have lavet da vi var 18, hvis nogen altså havde givet os lov”, som Costello skriver i pressemeddelelsen i forbindelse med udgivelsen af ”The Resurrection of Rust”, en EP med seks sange, der lander i butikkerne den 10. juni.

I begyndelsen af 1972 blev Declan MacManus medlem af Allan Mayes’ band Rusty, som havde base i Liverpool og turnerede flittigt indtil begyndelsen af 1973, hvor Costello flyttede til London og Rusty gik i opløsning.

På ”The Resurrection of Rust” bliver Costello og Mayes akkompagneret af Costellos faste backinggruppe The Imposters, og sangene er produceret af Costello selv i samarbejde med Sebastian Krys.

EP’en indeholder coverversioner af Nick Lowe/Brinsley Schwarz’ ”Surrender to the Rhythm” og ”Don’t Lose Your Grip On Love”, Jim Fords “I’m Ahead If I Can Quit While I’m Behind”, et medley af Neil Youngs “Everybody Knows This Is Nowhere”/”Dance, Dance, Dance”, plus to originale sange: Costellos “Warm House” og Costello/Mayes’ “Maureen and Sam”.

Læs hele historien om Costellos tid i Rusty i min nye bog ”Elvis Costello: Musikalsk kamæleon”, som udkommer på Forlaget Mellemgaard den 20. juni.

Bob Dylans nære ven og fortrolige, Bob Neuwirth, er død

af Karsten Jørgensen

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvem det er, der står bagved Bob Dylan i en hvid og orange-stribet trøje på omslaget til albummet ”Highway 61 Revisited” fra 1965, så får du svaret nu.

Det er Bob Neuwirth, maler, sanger, musiker og Dylans bonkammerat i midt-60’erne, som døde 18. maj i en alder af 82 år.

Bob Neuwirth, som blev født i Akron, Ohio, den 20. juni 1939, begyndte at male som barn, og studerede senere ved Boston Museum School of Fine Art. Her blev han hurtigt en del af den såkaldte beatnik-kultur.

Efter en rejse til Frankrig, flyttede han til New York, hvor han blev en kultfigur i byens kunstnermiljø. Kort efter, i maj 1961, mødte han Bob Dylan under en folk-festival i Branford, Connecticut, hvor de opdagede, at de havde en fælles interesse for musik af Hank Williams og Woody Guthrie.

Fra ca. 1964 overtog Neuwirth jobbet som Dylans road-manager efter Victor Maimudes, og i den rolle ledsagede han i 1965 Dylan på hans engelske turné. Han ses i enkelte scener i Pennebakers film ”Don’t Look Back”, blandt andet den berømte scene med ”Subterranean Homesick Blues”, optaget bag ved Savoy Hotel i London, hvor Dylan står i forgrunden og bladrer gennem skilte med ord fra sangen, mens Bob Neuwirth står bagved i samtale med digteren Allen Ginsberg.

Bob Neuwirth, oktober 1964

Herefter gled Bob Neuwirth gradvist ud af Dylans inderkreds, hvor hans rolle som nær ven og fortrolige i nogle år blev overtaget af Robbie Robertson fra The Band, og først i midten af 1970’erne, vendte Neuwirth tilbage, og medvirkede på Dylans The Rolling Thunder Revue i 1975 og 1976.

I den mellemliggende tid arbejdede Neuwirth sammen med bl.a. Janis Joplin. Han var medkomponist til acapella-sangen ”Mercedes Benz”, som Joplin indspillede tre dage før hun døde i 1970, og opfordrede hende til at indspille Kris Kristofferson-sangen ”Me And Bobby McGee”, som blev et stort posthumt hit for Joplin. Endvidere arbejdede Neuwirth med The Doors, Kris Kristofferson og The Band.

I 1974 fik han en pladekontrakt med Asylum Records, og debuterede med albummet ”Bob Neuwirth”. Senere udgav han også ”Back To The Front”, 1988, ”Last Day On Earth” (indspillet med John Cale), 1994, “Look Up”, 1996, med sangen “Just Like You”, som han indspillede og skrev sammen med Patti Smith, samt “Havana Midnight” (1999). Ingen af disse udgivelser var kommercielle succeser, hvilket i væsentlig grad skyldtes Neuwirths store modvilje mod at gøre reklame for sit arbejde.

”At være berømt er et fuldtidsarbejde”, sagde han. ”Man får meget mere fra hånden ved at være anonym”.

Bob Neuwirth

Efter The Rolling Thunder Revue dannede Neuwirth kortvarigt gruppen Guam sammen med T-Bone Burnett, David Mansfield, Steven Soles og Roger McGuinn.

I de sidste mange år af sit liv, helligede Bob Neuwirth sig sit virke som maler, og havde i 2011 en retrospektiv udstilling i Track 16 Gallery med titlen ”Overs & Unders: Paintings of Bob Neuwirth, 1964-2009”.

Bob Neuwirth døde i sit hjem i Santa Monica, Californien, og efterlader sig partneren Paula Batson.

Angel Olsen indspiller cover af Dylans ‘One Too Many Mornings’

af Karsten Jørgensen

Sangerinden Angel Olsen har indspillet en coverversion af Bob Dylans ”One Too Many Mornings” til tv-serien ”Shining Girls”, som vises på Apple TV med Elisabeth Moss i hovedrollen.

Angel Olsen

Angel Olsen udtaler, at overskuddet fra streaming af sangen, bliver doneret til Everytown For Gun Safety, en anti-våben organisation. Det skal naturligvis ses i lyset af det frygtelige skoleskyderi i byen Uvalde i Texas for få dage siden, hvor en 18-årig mand trængte ind på Robb Elementary School og skød og dræbte 19 elever og to lærere.

Bob Dylans ”One Too Many Mornings” blev oprindelig udgivet på albummet ”The Times They Are A-Changin’” i 1964, og er siden indspillet i adskillige coverversioner med bl.a. Joan Baez, The Band, Johnny Cash, The Association og The Kingston Trio.

“One Too Many Mornings” blev udsendt på albummet “The Times They Are A-Changin'”, 1964

Hør Angel Olsens version af ”One Too Many Mornings” her.